Roulade

Der var engang min far havde en roulade-æra, den er godt nok slut nu… han bager ikke roulader mere hvert fald . 🙂

Men hvor var det dog hyggeligt, når han gik igang og damnit de smager altså godt

Ingredienser:

3 æg
2 dl Dansukker Sukker
2 dl hvedemel
2 tsk. Dansukker Vaniljesukker Fairtrade
1 1/2 tsk. bagepulver
2 spsk. kogende vand

Fremgangsmåde:

Pisk æg og sukker, til det er hvidt og luftigt. Bland hvedemel, vaniljesukker og bagepulver, og vend denne blanding ned i massen sammen med vandet.

Bages midt i ovnen ved 250° i ca. 5 minutter.

Læg kagen på et stykke bagepapir, der er drysset med sukker.

Fordel syltetøj eller mosede bær ud over kagen.

Det bliver ekstra festligt, hvis bærrene blandes med flødeskum. Rul den sammen.

Varianter

Kokosroulade. Erstat melet med 3 dl kokosmel og 3/4 dl kartoffelmel.

Chokoladeroulade. Tilsæt 2 spsk. kakao.

Nødderoulade. Erstat melet med 100 g malede hasselnødder og 2 spsk. kartoffelmel.

Kilde: Dansukker.dk

Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Dette site anvender Akismet til at reducere spam. Læs om hvordan din kommentar bliver behandlet.