Kanelsnegle med bananmos

Synes altid hjemmebag bliver lidt tørt, men tilføj lidt bananmos, så bliver de her kanelsnegle ved at være fluffy og lækre – og nej, de smager slet ikke af banan.

Ingredienser – ca. 15 stk:

25 g gær
2½ dl vand
1 dl kærnemælk
1 spsk. flydende margarine
1 tsk. salt
2 modne bananer
100 g grahamsmel
Ca 400 g hvedemel

Fyld:

150 g blødt smør
80 g brun farin
2 tsk. kanel
75 g nødder

Fremgangsmåde:

Rør gæren ud i lunkent vand.
Tilsæt kærnemælk, flydende margarine, salt, mosede bananer og grahamsmel.
Tilsæt ¾ af de to slags hvedemel og ælt dejen godt igennem.
Resten af melet tilsættes gradvis til dejen, indtil den er blank og smidig.
Lad dejen hæve tildækket i 30 min.
Bland alle ingredienser til fyldet og varm det op i en gryde, det er færdigt når det har samlet sig.
Rul dejen ud til ca. 35 x 35 cm. Smør fyldet over dejen, som herefter rulles sammen.
Skær dejen ud i 15 stykker og sæt disse på en bageplade med bagepapir. Lad dem efterhæve i 20 min.
Bag dine kanelsnegle i en forvarmet ovn ved 200° varmluft i ca. 12 min.
Lad de færdigbagte kanelsnegle afkøle, inden de evt. pyntes med glasur og krymmel.

Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Dette site anvender Akismet til at reducere spam. Læs om hvordan din kommentar bliver behandlet.