Lasagne med masser af grønt

Ungerne er ved at vænne sig til grønsager i lasagne, så nu ryger det i, så det er synligt.
Strategi: hvis der er for meget og man er sulten, ryger det hele ned, de GIDER ikke sidde og sortere.

Ingredienser:

2 løg
1 rød peberfrugt
1 gul peberfrugt
300 gr gulerødder
1 squash
100 gr bacon i skiver
250 gr ærter
800 gr hakket oksekød
2 dåser hakkede tomater
5 dl mornaysauce
fuldkornslasagneplader
1 kugle mozzarella
salt
peber
Paprika
Cayennepeber

Gnavergrønt:

Agurkestænger
Gulerodsstænger

Fremgangsmåde:

Opvarm ovnen til 200 grader varmluft.

Hak løgene fint, det samme med peberfrugterne.
Herefter ordnes og rives gulerødderne og squashen

Skær baconen i stykker, put det i gryden og steg dem. Tilsæt løgene, når baconen begynder at syde. Rør et par minutter og tilsæt oksekødet. Steg videre, til kødet er brunet godt af på alle sider.

Tilsæt grøntsagerne, ærter og de hakkede tomater.
Bring kødsaucen i kog og lad den simre i minimum ti minutter. Smag til med salt og peber.

Fordel kød- og mornaysauce i et ovnfast fad i minimum tre lag med lasagneplader i mellem. Begynd og slut med et lag sauce.
Fordel mozzarellaen i små stykker på toppen og bag lasagnen i ovnen i 30 minutter, eller til den er gylden på toppen.

 

Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Dette site anvender Akismet til at reducere spam. Læs om hvordan din kommentar bliver behandlet.