Farsbrød smager dejligt, man kan lave meget forskelligt, men de store farsbrød kan godt blive lidt tørre og kan ikke rigtig bruges til madpakke efterfølgende.
Løsningen må være at lave små bitte farsbrød… og lave dem i muffinformen, fantastisk størrelse og så kan det være den bliver brugt 🙂
500 g oksefars/flæskefars – kun fantasien sætter grænser
1 lille løg
2 æg
200 g fint revet grønsager
1 dl rasp
1/2 flaske pastasauce eller lav en hakket tomat blanding med masser af krydderier og grønsager.
1 fed hvidløg
Salt og peber
2 spsk ketchup
2 spsk pastasauce fra før
1 spsk dijon-sennep
Sådan gør du:
Sæt ovnen til 175 grader
Bland følgende i en skål: fars, hakkede løg, presset hvidløg, pastasauce, æg, grønsager og rasp samt salt og peber.
Bland tomatsovs ingredienserne sammen.
Lav små boller der passer til muffinformene og fordel tomatsovsen over.
Bages i ovnen ca. 40 minutter
Tilbehør kan være grønne bønner der steger med i ovnen, pasta, ris og kartofler