Mushi Chokoladekage
-
29. januar 2018
- By :
Mette
-
0 Comment
-
BAGVÆRK, Opskrifter, TIL BØRN
-
bagepulver, chokoladeknapper, hvedemel, kakaopulver, natron, smør, sukker, tykmælk, vand, vanillesukker, æg
Jeg er ikke lige den bagende del af ægteskabet herhjemme, jeg kan lave mange ting tørre i ovnen, men det er ikke lykkedes med denne mushi chokoladekage her 🙂
Ingredienser til mushi chokoladekage
175 gram smør
3,5 dl vand
30 gram kakaopulver
1 tsk vanillesukker
2 tsk natron
2 tsk bagepulver
600 gram sukker
450 gram hvedemel
2 dl tykmælk eller andet surmælksprodukt
2 æg
200 gram chokoladeknapper
Sådan laver du chokoladekagen:
- smør, vand og kakaopulver blandes i en gryde og lunes, ikke koge!
- Bland herefter vanillesukker, natron, bagepulver, sukker og hvedemel og tilsæt kakao/smør blandingen i røremaskinen.
- Tilsæt tykmælk og æg til dejen.
- Læg bagepapir i en af de dybe bageplader til ovnen.
- Hæld dejen i og drys herefter chokoladeknapper over dejen og lad dem flyde i dejen stille og roligt 🙂
- Sæt den på 150 grader varmluft og bag ca. 35 min, husk at tjekke om den er færdig og ellers må den have et par minutter mere.
- Når den er kold OG stadig mushi :-D, kan man jo putte lidt glasur på… bare for looket’s skyld 🙂