Nøgleben, det er indbegrebet af mormormad – har aldrig prøvet at sætte dem i ovnen først, et tip jeg fik af en ven… det skal da prøves. -UPDATE: og det smagte jo godt 🙂
4 nøgleben
salt og peber
8-10 knuste enebær
1 l vand
1 laurbærblad
2 spsk. hvedemel
1 1/2 dl koldt vand
1 øl
lidt honning
1 spsk. ribsgelé
kulør
1 kg kartofler
vand
1 dl mælk
25 g smør
salt
Nøglebenene gnides med salt og de knuste enebær. Lægges i en bradepande og brunes i ovnen ved 225 grader i ca. 15 minutter på næstnederste rille.
Vend dem under vejs. Det giver smag til saucen.
Benene lægges nu i en gryde, tilsæt vand, øl og laurbærblad
Bring gryden i kog og lad benene simre i ca. 1 time til de er møre.
Skræl kartoflerne og skær dem i små stykker og kog disse i 20 min uden salt
Hæld vandet fra og tilsæt mælk og smør, pisk alt hvad du kan, når du synes den har den rigtige konsistens, smag så til med salt
Tag stegebenene op ad gryden og tag det værste smuller ud af skyen fra nøgle/stegebenene.
Mel og vand laves til jævning og tilsættes skyen mens der piskes.
Igen når den har en tilfredsstillende konsistens, smag til med salt og peber, gele og kulør, så sovsen bliver brun.