Knap så hotte hotwings (hot drumsticks)
Vi havde købt færdige hot wings en dag det skulle gå lidt hurtigt, meeen de var lidt for hotte, så istedet købte vi selv nogen at krydre.
De er knapt så stærke, men smager helt sikkert rigtig godt for de medlemmer af familien der oplever at købe hotwings er lidt for hotte.
Ingredienser:
2 kg kyllinge underlår
3 fed knust hvidløg
Saft af 1 citron
2 tsk paprika
1,5 dl kethcup
0,5 dl olie
1 spsk farin
Salt og peber
Sådan gør du:
- Kog dine kyllingelår/vinger i ca. 8 min i letsaltet vand.
- Afkøl dem og put dem i en pose.
- Bland marinaden og smag til med salt og peber.
- Hæld derefter marinaden i posen med kyllingen og put dem i køleskabet et par timer.
- Tænd ovnen på 225 grader C
- Tag posen med hotwings og læg dem på en rist eller bageplade. Når ovnen er blevet varm, giver du dem 30 minutter, vender dem og derefter 10 minutter til.
- Så er det bare værsgo at spise
Server evt. med pom fritter, Brocolli salat og hjemmerørt remoulade.